Jeg håber med dette initiativ at kunne samle en række personlige historier fra "det virkelige liv" om, hvordan det føles at stå uden arbejde eller at være i risiko for det - OG samtidig være genstand for den aktuelle hadefulde retorik i den offentlige debat om mennesker udenfor arbejdsmarkedet.

Fordi vores stemme er fraværende - eller hånes - i debatten!

OBS! Se også Laila Ammitsbøls indlæg på sin blog om emnet - KLIK HER


lørdag den 11. februar 2012

Er dette en værdig måde at slutte arbejdslivet på?

Jeg vil ikke blande mig i debatten med navns nævnelse, - af frygt for at jeg mister sygedagpenge/dagpengeretten de sidste 6 måneder jeg har tilbage på "arbejdsmarkedet" (som jo reelt ikke er der når man er 64½ og ikke kan følge med mere), men her føler jeg mig tryg nok.

Om så årsagen til at man ikke kan følge med mere er Depression eller "opgivet håb", forårsaget af Systemets pres, kan jeg ikke helt holde styr på, - men min situation er kort fortalt.

10 år i en stilling som eneansvarlig systemadministrator på et netværk med 100 pc arbejdspladser, 4 Servere, og 3000 brugere at holde styr på, - som over årene voksede til 400 pc arbejdspladser, 12 Servere og 6000 brugere. Da min arbejdsplads fusionerede med andre af samme art, var vi nu blevet nok i vores lille gruppe af administratorer til at danne en lokalgruppe under HK, og da jeg var den der "råbte højst", blev jeg valgt(nærmest tvunget til) at være TR. - Jeg holdt mit løfte, - lige løn for lige arbejde under samme ledelse.

Men prisen, - ?

Da jeg syntes at jeg ikke kunne klare det større arbejdspres, og bad om hjælp (flere hænder), var tavsheden larmende. Jeg gik ned med flaget, kunne ikke sove om natten, fik lavet mindre og mindre til trods for at når jeg nu ikke kunne sove, kunne jeg jo lige så godt tage ind på jobbet og få noget fra hånden før ulvene mødte, - men jeg var jo i færd med at tage mig selv ad dage.

Blomster, da jeg sygemeldte mig? Medfølende ord fra mine kollegaer? Nej! - larmende tavshed.

Jeg skulle jo tilbage igen, og da jeg meddelte at jeg mente jeg var klar, - blev jeg placeret på hovedkontoret sammen med den af alle de vidste jeg IKKE kunne arbejde sammen med. Ville man af med TR, der ikke kunne stå for mosten?

Efter sammenlagt et års "fravær", for jeg var jo ikke syg! - forespørgsel i HK om de måtte fyre mig, - HK spørger mig, hvortil jeg siger, - de vil jo ikke have mig tilbage, så, ja tak..... Da dem jeg havde arbejdet for at få lige løn for lige arbejde erfarede at jeg var blevet fyret kom der NUL mails, - med tak for kampen.

2½ år er gået med at skrive den ene målrettede ansøgning efter den anden, 2 samtale er det blevet til, hvor der i den ene blev sagt inden jeg fik sat mig "sig mig lige, hvor gammel er du i grunden?" - 11 møder med HKs a-kasse, hvor kreaturene er gennet sammen for at få indprentet at "det må da være dig der er noget galt med, siden du ikke kan finde dig et job!". Mindst lige så mange "kurser" for at "lære" at skrive en ansøgning.

Kursus efterfulgt af et job hvor jeg skulle blødt i gang, med kr. 100/time i løntilskud, - ja goddag mand økseskaft. Første dag, 10 timer uden pause, anden dag 11 timer uden pause, - det var hvad jeg kunne klare, og ville have en dag til at komme op efter luft, - "kan du ikke klare mosten, kan jeg ikke bruge dig" var svaret.

Netto skulle bruge en flaskedreng, - jeg spurgte bestyreren om han kunne tage mig i betragtning, da jeg havde brug for at have noget at stå op til, hvortil han slog i en skraldlatter.......... jeg mente det sgu.

Nu? - jeg har måtte bede min læge om hjælp, mine mavesmerter er blevet for meget, mit selvværd er ikke eksisterende, jeg kan ikke sove mere end 3-5 timer, ingen appetit, er begyndt at ryge igen efter 5 år som glad røgfri. Har netop været indkaldt til jobcenter møde/samtale om min "sygdom" for kommunen. Er blevet kategoriseret gruppe 1, - "du er ikke så syg, du er nok frisk om et par uger"....

Er dette en værdig måde at slutte arbejdslivet på?

2 kommentarer:

Niels-Holger Nielsen sagde ...

Det lyder ikke godt. Hvorfor går du ikke på efterløn?

Som systemadministrator kan man ikke rigtig skjule sig nogen steder. Det skal bare køre. 'Vi holder fri, når vi er færdige.' Det lyder bestem som om du har pådraget dig en arbejdsskade. Måske skulle du bede din læge om at hjælpe med det?

I din alder, i din situation og under de herskende konjunkturer kan du godt glemme alt om arbejdsmarkedet.

Jeg håber, at du finder ud af et eller andet.

Anonym sagde ...

Niels-Holger,

Arbejdsskade? - ja, - men er det ikke det de fleste får i dag, - man kalder det at gå ned med stress, eller at være slidt op...

Det er kun de rige, - og dem der forstår at gemme sig der klare skærene, - så, - sørg for at gemme dig...
Os der kæmper den åbne kamp, - os der står forrest når øretæverne skal deles ud, - vi enten dør, eller går ned med flaget.

Jeg har ikke talt med min læge om arbejdsskade, sandt at sige kunne jeg godt bruge de penge jeg ikke nåede at tjene før jeg nu snart skal på folkepension, men jeg orker ikke flere kampe.

Førtidspension?, - tro mig, - jeg var gået der, hvis jeg havde haft muligheden, - men jeg var ung og fuld af energi da man fremlagde det forslag, jeg troede at jeg kunne blive ved til jeg blev 70, - så nej, - jeg må pænt vente til 65.

I min alder? - ja, Niels-Holger, jeg ved godt løbet er kørt, - hvorfor tror du jeg måtte bede min læge om hjælp?
- jeg vil gerne se mine børnebørn blive voksne.......