Jeg håber med dette initiativ at kunne samle en række personlige historier fra "det virkelige liv" om, hvordan det føles at stå uden arbejde eller at være i risiko for det - OG samtidig være genstand for den aktuelle hadefulde retorik i den offentlige debat om mennesker udenfor arbejdsmarkedet.

Fordi vores stemme er fraværende - eller hånes - i debatten!

OBS! Se også Laila Ammitsbøls indlæg på sin blog om emnet - KLIK HER


onsdag den 18. april 2012

Bettina Post - WTF??

Kære Bettina Post.

Jeg har et par spørgsmål til dig vedrørende din opbakning til en nedsættelse af kontanthjælpen til dem, du kalder ‘stærke unge’.

Jeg er meget bekymret for konsekvenserne af endnu en kassetænkningsmanøvre på de kommunale socialcentre. Både som uddannet socialrådgiver og som mor til en af disse unge, som skal klassificeres som ‘stærk’ eller ‘svag’.

Jeg håber, at du vil tage dig tid til at læse om min datters ulykkelige forløb fra at være mønsterstuderende på SU med mere end ét fritidsjob til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Hun er et rammende eksempel på en ung, som udadtil – alt for længe – fremstod som yderst velfungerende og ressourcestærk, men det var en krampagtig facade, hvilket medførte, at læger og studenterrådgivning blev ved med at afvise hende med opfordring til at købe en meditations-cd og melde sig til yoga (mellem linjerne: tag dig dog sammen, din forkælede overskudsunge, vi tror ikke på, at du har det forfærdeligt bag dit perfekte ydre og dine høje karakterer). Men det må du så mene, at sagsbehandlere i kommunens socialcentre, ofte ikke engang uddannede socialrådgivere, er mere kompetente til at vurdere end læger og psykologer. Jeg har med samtykke fra min datter offentliggjort hendes ‘fortælling’ på min blog Fra syndebukkens verden med overskriften Et vidunderbarn i frit fald .

Jeg er en smule rystet over, at du går ud i medierne med en så forsimplet måde at støtte regeringens reformplaner (reform = læs ‘spare’) på det sociale område. I mine øjne er det en nedladende og fordømmende måde at karakterisere denne diffuse gruppe såkaldt ‘stærke’ unge.

For det første har jeg meget svært ved at se disse ressourcestærke, men dovne unge for mig. Jeg har aldrig mødt en af dem i mit socialrådgivervirke, som for en stor del har været netop på ungeområdet. Derfor vil jeg virkelig gerne vide, hvilken forskning du læner dig op ad, når du udpeger denne gruppe, som med fordel kunne motiveres via økonomien.

For det andet er det direkte skræmmende, at netop du - som formand for en faggruppe, som må formodes at VIDE, at der findes en gruppe af sådanne stærke unge, som man kunne spare væsentlige skattekroner ved at presse på deres pengepung – går ud og fremmaner dette billede af ‘unge på kontanthjælp’. En sådan karakteristik af kontanthjælpsmodtagere er guf for medierne og guf for det flittige, leverpostejssmørende skatteydersegment til at pege den fordømmende pegefinger endnu mere ‘højlydt’ mod syndebukkene i den økonomiske krise. Du er således med til at stigmatisere ALLE unge, som af forskellige årsager er endt med at blive forsørget af det offentlige, fordi dem, som tilhører ‘de stærke, som bare ikke gider’ altså ikke går rundt med en stjerne på ærmet, som viser, at her går en af de stærke og velfungerende samfundsnassere.

For det tredje får du også lige tegnet et billede af nogle uansvarlige, egoistiske unge mennesker, som lystigt går rundt og ‘klør røv’ - en elegant tilføjelse til billedet af den anden type velfærdsnasser, som ligger og flyder på sofaen. Du mener måske, at de, som endda gider at gå rundt, nyder livet på diverse pipfuglekurser, som de jo må trækkes med for at hæve de gyldne kontanthjælpsrigdomme?

Hele ansvaret for denne inddeling af unge i ‘de stærke’ og ‘de svage’ vil ligge endnu tungere på den enkelte socialrådgivers (undskyld, sagsbehandlers – det er jo langt fra sikkert, at sagsbehandleren er socialrådgiver) skuldre. Som om den ikke allerede ligger der i forvejen i match-kategoriseringen som et styringsredskab til, hvilke ‘foranstaltninger’, der skal sættes i værk. Nu vil kategoriseringen også komme til at medføre en økonomisk pisk.

Derfor disse spørgsmål til dig:

  • Hvordan forestiller du dig, at den enkelte socialrådgiver skal kategorisere de unge som del af denne gruppe ‘stærke’? Hvordan kan man bedømme, om det er en af disse dovne velfærdsnassere, man sidder overfor på socialcenteret?

  • Er det din opfattelse, at ‘stærke unge’ på kontanthjælp kun er motiveret af økonomisk vinding – dvs. de vil ‘vælge’ kontanthjælp, fordi ydelsen er højere end SU?

  • Hvor mange drejer det sig rent faktisk om – disse “fuldstændig velfungerende unge mennesker, som kunne gå i gang med en uddannelse, og som egentlig bare går og klør røv, fordi de ikke rigtig gider”?


Jeg afventer med spænding dine svar.

Med venlig hilsen

Ingen kommentarer: