Jeg håber med dette initiativ at kunne samle en række personlige historier fra "det virkelige liv" om, hvordan det føles at stå uden arbejde eller at være i risiko for det - OG samtidig være genstand for den aktuelle hadefulde retorik i den offentlige debat om mennesker udenfor arbejdsmarkedet.

Fordi vores stemme er fraværende - eller hånes - i debatten!

OBS! Se også Laila Ammitsbøls indlæg på sin blog om emnet - KLIK HER


tirsdag den 10. april 2012

Mail til Karen Hækkerup: Tænk også på min datter

Sent: Tuesday, March 20, 2012 10:34 AM
To: min@sm.dk
Subject: Tænk også på min datter

Jeg læste lige et brev på politiken.dk til dig fra en bekymret mor.
Her får du så endnu et fra en lige så bekymret mor. Jeg håber, at du har tid til at læse det, for de beslutninger, som I tager, har altafgørende indflydelse på vores liv.

For god ordens skyld skal jeg lige nævne, at min datter ikke er i nærheden af at skulle på førtidspension. Lige præcis hendes situation er en af dem, hvor indsatsen lige her og nu vil være afgørende for, om hun kommer videre eller fortsætter ud i yderligere marginalisering i forhold til hendes jævnaldrende.

Jeg har skrevet et indlæg på min egen blog, Fra syndebukkens verden, som jeg oprettede for at få et sted, hvor man kan dele nogle historier om, hvordan det faktisk opleves at stå udenfor arbejdsmarkedet. Her er et uddrag af indlægget:

Et vidunderbarn i frit fald

Jeg har fået lov at dele min datters livssituation på denne blog.

Hun formår ikke selv at sætte sig ned og skrive. Ikke fordi hun ikke har evnerne til det. Hun har altid været en mønsterelev - ikke altid på arbejdsindsats, for hun havde alt for let ved det faglige og har, indtil hendes problemer begyndte for et par år siden, stort set fået topkarakterer i alt.
...
Hun er nu 24 år. Hun er flyttet i en lille lejlighed, men hun er langt fra ude af depressionen. Kort tid efter hun flyttede for sig selv skar hun sig i håndleddet, og hun har mange 'hårde' dage.

Hun har forsøgt at holde fast i nogle få timers deltidsarbejde med rengøring, som nu modregnes i kontanthjælpen (kr. 6.660 pr. md. brutto). Hun har ca. kr. 1.500 efter boligudgifter (inkl. udgift til fællesantenne, så selv om hun ikke har et tv, skal hun betale kr. 289 pr. md. til det, husleje er kr. 3.200) og forsikringer . Dvs. til eventuel telefon, mad, tøj, alt. Selv uden telefon er det umuligt at leve for, dog - vi har jo ingen fattige i Danmark, siger Joachim.

Men som hun siger: "Jeg har i det mindste et arbejde."

Hver dag er en kamp. En kamp for at finde tilbage til sig selv. En kamp for at holde sit hjem og sig selv. En kamp for at holde 'de sorte tanker' og meningsløsheden på afstand.

Hun er positiv og lykkelig over, at hun endelig er blevet tilbudt et daghøjskoleforløb for arbejdsledige. Hun suger til sig af alt, de har at byde på, og sætter pris på de faste rammer, som giver hende en mere 'normal' hverdagsstruktur - "som alle andre".

Jeg håber så meget på det bedste for hende. Men hvis jeg hører/læser mere om, hvor ugidelige og lykkelige folk på kontanthjælp er, så skriger jeg.
Tænk over, hvilke signaler I sender med jeres retorik til unge mennesker som min søde datter!
Med venlig hilsen
Vibeke Carøe

Ingen kommentarer: